Anna Elises historie
Anna Elise blev bygget til snurrevodsfiskeri i Nordsøen i Nordby på Fanø i 1932.
Indtil 1978 var hun under navnet "Niels Rued" hjemmehørende i Esbjerg og fungerede som erhvervsfiskekutter med registreringsnummeret E 454
I 1978 - 1980 fiskede hun syd for Fyn
31. januar 1980 overgik hun til fritidsfartøj
Erklæret bevaringsværdig 2001
Her er hun fotograferet under fiskeri i Nordsøen under navnet "Niels Rued" i 1954
Snurrevodskuttere fisker med snurrevod.
Snurrevodet består af et antal tove i forlængelse af hinanden til et meget langt tov. Det udlægges i en stor kreds. Midt på tovet sidder voddet.
Kutteren lægger sig for anker og haler de to lange tove hjem.
Fiskene jages ind i voddets bane af tovene, når tovene
trækkes ind.
Fiskene får kun lov til at opholde sig kort tid i voddet og kan derfor landes levende.
Fisk fanget af en snurrevodskutter og landet levende giver den allerhøjeste kvalitet.
Kutterne opbevarer fiskene levende i en dam ombord. Straks når kutteren er i havn landes fisken over i hyttefade. Senere samme dag eller få dage efter tages de levende fisk op for at blive renset, håndflået og evt. fileteret.
I dag er Anna Elise rigget som sine ældre søstre, der var bygget udelukkende til sejl. Anna Elise kan for motor genkendes på lyden af den gamle 2-cylindrede Hundested glødehovedmotor.
Skibet ejes af Bådforeningen af 12/4 –78, som i 1982 købte skibet og riggede det op til sit nuværende smukke udseende. Hun har hjemme i København, hvor hun ligger ved Amerikakaj
Læs mere om Anna Elises Historie
|